Anbi, tøjbutik til kvinder i Skanderborg
Anbimode.dk er online butikken til Anbi, som har ligget i Adelgade i Skanderborg i mere end 40 år.
Anbimode.dk sælger mode som ikke går af mode, i en kvalitet som holder. Vores tøj og sko er nøje udvalgt og der er få af slagsen. Vi sælger slow fashion med fokus på bæredygtighed.
Velkommen!
Anbi's Historie
I hjertet af den gamle handelsby Skanderborg har Anbi ligget i over 40 år. En lille og hyggelig butik, hvor du kan købe lækkert kvalitetstøj til kvinder, sko og støvler, bløde skindtasker og punge, flotte tørklæder og brugskunst.
Butikken emmer af en hyggelig og god atmosfære. Vi er modebevidste – og meget af vores tøj går under kategorien “mode, der aldrig går af mode”.
Jette Dyrvig har haft Anbi siden 2010 og har videreudviklet butikken med nye og flere bæredygtige brands, som Muse Wear og Gorridsen Design.
I Anbi henvender vi os til kvinden, som ikke vil gå på kompromis med kvalitet og komfort. Vores hjerte banker for bæredygtighed og økologi, og fællesnævneren for Anbi´s sunde og gode produkter er naturlige materialer som hør, uld, silke, bomuld og skind.
Fun fact:
Anbi navnet kommer sig af, at dem der startede Anbi hed Anne og Birgitte. An + Bi = Anbi
Bevidst valg af Brands i Anbi
Kender du det, at man har fået øje på et virkelig lækkert stykke tøj, og så skal man selvfølgelig lige se, hvad det er lavet af? Men hvad er det nu lige, det der viskose eller tencel for noget? Hvad er fordel og ulemper, er det naturligt eller syntetisk? Kan det maskinvaskes, eller skal det til rens?
Der er mange spørgsmål og nok også en del svar.
Vores overordnede koncept og krav til valg af kvaliteter er, at det er naturlige produkter.
Vi er opmærksomme på, at selvom det er et naturprodukt, er det ikke nødvendigvis bedre for miljøet, og bæredygtigt.
"En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov, i fare."
Ovenstående er et citat fra Verdenskommisionens rapport for miljø og udvikling, Brundtland rapport 1987.
I anbi har vi brugt tid på at undersøge og finde ud af, hvad de forskellige kvaliteter er, hvordan og hvor de bliver fremstillet. Er det et naturprodukt, er det produceret under ordnede forhold, er det økologisk, slow fashion, og er det bæredygtigt?
Det er mange krav og alle vores produkter kan ikke opfylde de krav, men vi har valgt med omhu og gjort os umage, og de produkter, som I kan finde i Anbi i dag, kan vi stå inde for.
Udover de mærker du finder her i webshoppen, har vi også følgende mærker i butikken i Skanderborg:
Sæberiget, Falke, Madam Græskar, Casagent og Arcopedico.
Tilmeld vores nyhedsbrev
Få mails om nyt i webshoppen og butikken, og få først besked om rabatter og tilbud