Uld og silke bluse i nougat farvet tæt på

Praechtig Berlin: Kjoler i uld og silke

 

Tyske Praechtig Berlin er et af de få udenlandske mærker vi forhandler i Anbi, og det er simpelthen fordi kvaliteten af deres tøj, både i materiale, pasform og håndværk, lever op til den standard og de værdier Anbi har haft i mere end 40 år. 

Praechtig Berlin laver tøj i en stil og pasform som ikke dikteres af mode trends. De er glade for farver og naturmaterialerne silke og uld. Mange af deres kjoler og nederdele er i 100% silke og de er meget populære hos vores kunder.

Selvom de hedder "prægtige Berlin" holder de faktisk til i Hamborg, hvor også deres kjoler bliver håndfarvet. Ellers ligger noget af produktionen i Polen.

Som de fleste af Anbi's mærker, har også Praechtig (som vi kalder dem i daglig tale) fokus på bæredygtighed og ordentlighed i form af at lave kvalitetsprodukter der holder, holde produktionen i Europa, og lave tidsløst design der ikke går af mode. 

 

Praechtig Berlin silkekjole i petroleum med lange ærmer og smuk krave

 

Materialer i højsædet

Kjolerne, nederdelene og bluserne er som regel i 100% silke og 100% uld. Nogle gange begge dele, f.eks. på blusen hvor det yderste lag er 100% merinould og det inderste lag i 100% silke. 
     
Naturmaterialer som uld og silke er rart for kroppen at have på, og vores kunder spørger ofte som det første hvad et stykke tøj er lavet af, før de vil overveje at prøve det.
   
Læs mere om naturmaterialer her
        
Meget af Praechtigs tøj er ensfarvet, men har en struktur i stoffet som giver det et eksklusivt udtryk, uden at larme. Og vi har flere kunder som slet ikke kan få nok. 

Det "krøllede" look.


Det krøllede look på kjoler og nederdele er ikke permanent og har man ikke fået at vide hvordan man skal vaske Praechtig kjoler og nederdele, kan man få et vældigt chok efter vask.

Efter kold maskinvask skal silkekjolerne og nederdelene twistes indtil de ikke an mere, og så liggetørre i et halv døgn ca. Derefter skal de lige bredes forsigtigt ud og tørre færdig liggende. 

De opbevares ligeledes liggende i et skab eller skuffe. Ikke hængende på bøjle, da bøjlerne vil efterlade mærker i stoffet.

Det at de skal krølles, gør Praechtig kjoler og nederdele perfekte til ferier, da de fylder lidt og skal ligge krøllet i kufferten. :)
----
Praechtig Berlin silkekjole i krøllet look
         
          
Ikke alle kjoler behøver at blive "twistet" lige meget, og vi har kunder som aldrig har drejet deres Praechtig kjoler, men hvis det fine krøllede look forsvinder når du har vasket dine kjole eller nederdel, så er der gode råd at hente.
       
Er du i tvivl, eller vil have en demonstration, er du altid velkommen i butikken. Vi viser gerne hvordan du gør. Du kan ikke dreje og twiste stoffet for meget, jo mere jo bedre.
         
Vi har silkekjoler i flere længder, med og uden ærmer og du kan se hele herligheden her på Praechtig Berlin kategori siden.
      
Tilbage til blog