Anbi i ALT for Damerne!
Share
Vi er meget glade og stolte over at være blevet interviewet til ALT for Damerne.
Jette fik besøg af ALT for Damerne, som havde hørt om vores lille special butik i Skanderborg som har et stor fokus på at forhandle bæredygtige brands.
Anbi i ALT for damerne
Det er lidt svært at læse artiklen via billedet, så du får her teksten skrevet som den står:
"I HJERTET AF DEN GAMLE HANDELSBYSKANDERBORG LIGGER ANBI. EN LILLE HYGGELIG BUTIK, HVOR DU KAN KØBE EKSKLUSIVE MÆRKER TIL KVINDER, DER PRIMÆRT ER ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIGT.
VI TILBYDER TØJ, SKO OG STØVLER, BLØDE SKINDTASKER OG PUNGE, FLOTTE TØRKLÆDER OG BRUGSKUNST.
Butikken emmer af hyggelig og god atmosfære. Vi er modebevidste og meget af vores tøj går under kategorien "mode, der aldrig går af mode", da de brands vi forhandler, repræsenterer tøj i et mere tidsløst design, hvor der er kølet for håndværk og detaljer. Vores hjerter banker for bæredygtig mode med kvalitet og omtanke til kvinder, og fællesnævneren for Anbi's sunde og gode produkter er naturlige materialer som hør, uld, silke, bomuld, og fint læder lavet i Italien.
Passionen for at fortælle den gode historie omkring vores mærker har altid betydet meget for os. Alle vores mærker er nøje udvalgte, og vi er meget selektive omkring vores DNA. Vi brænder for at formidle nye, spændende mærker, der går ind i kampen om at producere mere bæredygtigt tøj. Vi har disse mærker helt inde på livet, hvilket betyder at vi kan stå 100% inde for det vi sælger. På nuværende tidspunkt forhandler vi bl.a. følgende bæredygtige designmærker Cofur, Gorridsen, Muse Wear og mange flere!
Alle, der har lyst til at begive sig ind i vores univers, fanger vores interesse, og vi har brugt mange år på at skabe personlige relationer til vores kunder. Nysgerrighed og engagement i andre mennesker og deres liv betyder meget for den måde, vi behandler vores kunder på.
Hos Anbi er vi altid klar til at hjælpe dig med råd og vejledning - eller med inspiration til den helt rigtige styling. Vi gør os umage for at nå frem til netop det, der passer til dig og dine behov. Vores mål er, at du går herfra med en god oplevelse og lysten til at komme igen. Vi oplever at kunder, der kommer ind i vores butik, sætter pris på flot design og god kvalitet, samt mærker med en god historie.
Vores skønne produkter kan også købes inde på vores webshop www.anbimode.dk. Og på samme måde som det gælder, når du er kunde i vores butik, er du altid velkomme til at ringe eller skrive til os og få vejledning i den rigtige størrelse, farve, eller noget helt andet, inden du handler i webshoppen."
Her kan du se mode der ikke går af mode i naturmaterialer