Anbi, kendt dametøjsbutik i Skanderborg, flytter på Tammestrup Gods

Anbi, kendt dametøjsbutik i Skanderborg, flytter på Tammestrup Gods

Butikken Anbi, som sælger dametøj og fodtøj i naturlige materialer, har ligget i Adelgade i Skanderborg i mere end 50 år. Faktisk fejrede vi 50 års jubilæum i 2023, hvor Jette for 13 år siden overtog butikken fra Herdis, som havde drevet Anbi i 35 år. 

Nu fortsætter et nyt kapitel i Anbi's historie, for i starten af 2025 flytter Anbi ud på Tammestrup Gods. Godset ligger 12 km syd for Skanderborg, mellem Tebstrup og Ejer Bavnehøj.

Jette bor på godset, bl.a. med sin ældste datter og hendes familie De driver den successfulde vintage møbel og brugskunst forretning, Villevintage.dk
Kathrine's butik er godt besøgt af kunder fra flere dele af landet, sågar Tyskland, så selvom Tammestrup Gods ligger, så man skal køre efter det, er der altså mange kunder, som tager turen.

 


Hvorfor flytter butikken Anbi fra Skanderborg by?

Anbi er lidt af en institution i Adelgade, mange af vores søde kunder har et personligt forhold til butikken, og har købt tøj hos os i 20-30 år, tilbage fra Herdis' tid.

Jette har hele tiden haft i baghovedet, at når hun fylder 67 år, må det være tid til at give Anbi videre, og få mere tid til andre ting i livet, bl.a. familie, rejser og venner.

Jette er nu i skrivende stund fyldt 65 år (ja, hun ser brandgodt ud!), og begyndte så småt for 1 år siden, at tænke på, hvad der skulle ske med Anbi. For ca. 1 år siden blev idéen om, at flytte hjem, som Kathrine og Ville vintage, nævnt for hende, men da lød det ikke lokkende.

Da det så blev offentliggjort, at Adelgade skal gennemgå en kraftig renovering i 2025, blev beslutningen pludselig taget for hende. Det gav ikke mening, at gå igennem et år, eller deromkring, med larm, boren i asfalt, og maskiner udenfor vinduerne, samt begrænset adgang til butikken, for derefter at flytte ud på godset, eller lukke helt. Da Jette ikke er klar til at slippe Anbi, vores koncept og vores fantastiske loyale kunder, blev beslutningen om at flytte ud på godset taget.

Det er ingen hemmelighed, at efterlevn af Corona, har gjort det svært for mange små forretningsdrivende at overleve. Dog kan vi med stolthed sige, at omsætningen i Anbi har været stigende hvert år, ikke mindst pga vores webshop www.anbimode.dk, som giver os mulighed for, at nå kunder rundt om i landet.
De fleste af vores kunder søger specifikt de mærker og kvaliteter vi har, så de impulskøb vi naturligt vil gå glip af på gaden, sparer vi så til gengæld i husleje.

 


Hvordan bliver den nye butik Anbi på godset?

Jette har en stor bolig på godset, og indretter i første omgang sin stue til butik. Der bliver omklædningsrum, og ligesom nu, et par stole hvor herrerne kan hvile fødderne imens deres kone prøver tøj. Det er et ønske fra D'herrer :)

Åbningstiderne bliver færre, og vil ofte falde sammen med showroom åbningstiderne for Ville Vintage primært i weekenderne. Derudover vil der være åbent nogle dage i ugen.

Vi anbefaler man skriver sig op til vores nyhedsbrev, og følger os på Instagram og Facebook (@Anbi_Skanderborg), da vi her vil informere nærmere fra uge til uge.

Konceptet med naturlige materialer, kvalitet, fokus på ordentlighed, økologi, genanvendte materialer, og i det hele taget en mere bæredygtig tilgang til tøj og mode, vil være det samme, som Anbi har haft i 50 år. Længe før det var populært, men heldigvis er der kommet mere og mere fokus herpå.

 

Ses vi i vores nye butik? Vi glæder os til at byde jer velkommen i Anbi

I dag var der endnu en kunde, som sagde, at hun og hendes veninde kører alligevel for at komme hos Anbi, hvor vi ligger nu, så de kører gerne en smule længere, for at få det tøj hun holder af, og ved er god kvalitet.

Det gør os rigtig glade, at høre den positive feedback, og vi er er dybt taknemmelige over den loyalitet Anbi kunder har vist igennem mange år. 

Vi håber den fortsætter lidt endnu! :)

Tilbage til blog